Et solcelleanlæg med batteri er i de fleste tilfælde en rigtig god løsning for mange husstande. Med et batteri har du mulighed for at opbevare din gratis, grønne strøm, som dit solcelleanlæg har produceret hele dagen. Solcelle-strømmen kan nu anvendes til hjælp i husholdningen, til varmepumpen, jordvarmen eller til opladning af el-bil.
Dette betyder, at man mange dage om året stort set kan blive selvforsynende, idet overskudsstrømmen lagres. Om dagen lades batteriet op og om aftenen og morgenen aflades batteriet til elinstallationen, hvilket sker helt automatisk.
Hvis det er muligt at bruge de store maskiner i huset, som vaskemaskine, opvaskemaskine, opladning af elbil osv. i dagtimerne, kan man ofte spare mange penge samt nøjes med at investere i et mindre batteri til solcelleanlægget.
Batteriet skal dimensioneres i henhold til jeres strømforbrug om aftenen. Det er derfor vigtigt at være sig bevist om, hvornår der bruges meget strøm i løbet af døgnet.